Sådan planlægger du den bedste sommerferie på Fyn

Det er dejligt at rejse til udlandet på ferie, men der er alligevel ikke noget som at nyde den perfekte danske sommer i hjemlandet. En sommerferie i Danmark er ofte blevet undervurderet, men under corona er det som om, at danskerne har fået åbnet deres øjne for deres smukke hjemland. Der er utroligt meget at se og opleve på hjemmefronten, og det er en god og billig måde at holde ferie på. Hvis du vil planlægge den perfekte sommerferie i Danmark, så bør du overveje at besøge Fyn.

Fyn er fin

Danmarks tredjestørste ø er mere end bare en motorvej mellem Sjælland og Jylland. Den smukke ø byder på fantastisk natur, eventyrlig historie og rigt kulturliv.

Hvis du er interesseret i at udforske Fyns natur, så bør du overveje at gå til Æbelø. Æbelø er en lille ø nord for Fyn, som du har mulighed for at gå ud til, når der er lavvande. Det er en vidunderlig tur på halvanden time, som i den grad er værd at gå.

Hvis du derimod har mere lyst til at undersøge Fyns eventyrlige historie, så bør du gå i HC Andersens fodspor i Odense. Her kan du se hans barndomshjem, diverse statuer fra hans eventyr og et museum med kunstneriske, nyfortolkninger af HC Andersens univers.

Hvis du gerne vil opleve mere kulturliv end blot HC Andersen, så er der 123 smukke fynske slotte at besøge. Du finder også de mere kunstneriske, kulturelle oplevelser såsom teatre, koncerter og museer.

Tag på camping med hele familien på Fyn

Er du på familieferie, så kan det være en idé at gøre ferien på Fyn lidt mere børnevenlig. Den bedste måde, som du kan gøre det på, er ved at finde en sej og sjov camp for hele familien at bo på. Det skal gerne være en camp med smukke omgivelser, oplevelser og sjove aktiviteter.

Der findes mange forskellige fede campingsteder rundt omkring på Fyn. Derfor handler det om at holde øjnene åbne for at finde det helt rigtige sted. Når du leder efter et godt sted at bo, så bør du først se på anmeldelserne. Har den campingplads, som du kigger på mange stjerner? Hvis det er tilfældet, så bør du undersøge om der er gode aktiviteter for børnene. Nogle campingpladser har en pool imens andre har et helt badeland. Led gerne efter en campingplads med gode muligheder for både at bade, men også at lege på legeplads og hoppe på hoppepude.

Enkelte campingpladser kan du finde endnu flere aktiviteter end de klassiske campingpladser. Du kan være heldig at finde ridning, kanoer, kajakker, en dyrefold osv. Det er en perfekt campingplads til dig, der har en familie, som elsker at være aktive. Få den bedste og billigste sommerferie på camping. Sørg blot for lidt nødvendig research, så du kan forberede dig og finde den bedste mulige campingplads til jeres behov.

Indlægs forfatter: admin