Når dræning er en nødvendighed

Taler vi om energiniveau, er det sjældent positivt ment, hvis man er drænet. Eller hvis nogen er drænende, så er det ensbetydende med, at for længe i deres selskab er udmattende og tærende på ens energi.

Taler vi derimod om jord og markforhold, så er drænet jord faktisk tit optimalt. Derfor er dræning noget de fleste, som enten ejer eller administrerer jord, ved hvad er. For os andre udenforstående, er dræning et endnu ukendt – og man fristes til at sige tørt – område, som vi kun beskæftiger os med, hvis det bliver nødvendigt.

Det består kort sagt i, at man dræner jorden ved at nedgrave en række plastslanger, som er med til at lede vandet væk fra jorden. Det er der forskellige teknikker og metoder til, som har udviklet sig gennem de sidste mange år. Klik her og læs mere, hvis du vil nørde emnet helt igennem.

Er der hummus i jorden?

I forbindelse med dræning af jord, kommer betegnelsen ”humus” op. Altså ikke ”hummus”, som vi elsker at dyppe vores grøntsager i, men humus, en betegnelse for en jordkolloid. Og hvad er jordkolloider så, spørger du måske dig selv. Det dækker over ler og føromtalte humus, som altså er stoffer i jorden der kan optage vand.

Disse stoffer taler man om i forbindelse med dræning, fordi man skal undgå at de trænger ind i de plastslanger, som bliver nedgravet for at dræne jorden. Derfor omgives slangerne af filtersand som sikrer, at jordkolloiderne bliver filtreret fra inden.

Hvor skal jorden drænes?

Det er ikke kun lokalt at jordejere har problemer med for fugtig jord. Problemet er faktisk landsdækkende, og derfor er det også landsdækkende at man kan få hjælp til dræning af sit jordstykke. Nogle firmaer tilbyder nemlig service i hele landet, hvilket betyder at man ikke behøver ty til nærmeste, og måske ikke bedste, firma for hjælp.

Derfor kan det være en fordel at finde det firma, som passer lige præcis til dine behov, og som er specialiseret i lige præcis den type markdræn du har brug for.

Hvis du, som jeg, heller ikke har den store erfaring inden for emnet, kan det altid betale sig at tage en snak med et par firmaer om, hvordan de vil anbefale at opgaven bliver løst for dig. Det kan nemlig være svært at vide præcis hvordan opgaven skal udføres, hvis du ikke selv er ekspert i dræning.

Indlægs forfatter: admin