Giv dit hår en smuk opfriskning med babylights

Det kan være en udfordring at navigere i hårfarvningsjunglen, for der findes i dag et utal af frisørudtryk og -teknikker, og du hører dem sikkert hele tiden. Et af dem er babylights. De er til dig, der gerne vil have diskrete striber, som giver et super naturligt spil i dit hår.

Hvad er babylights?

Engang ville du få en badehætte med huller i på hovedet, når du skulle have lavet lyse striber og reflekser. Den tid er (heldigvis) forbi, og der findes nu rigtig mange forskellige og mere skånsomme teknikker til at lysne håret.

Navnet på en af disse teknikker taler faktisk for sig selv. Babylights er super fine striber, der bliver lagt meget tæt i håret. Frisøren inddeler dit hår i meget små sektioner og lægger farven med langsom hastighed for på den måde at efterligne det helt naturlige spil af nuancer, man ofte ser hos børn, og som er meget fremtrædende efter en dag i solen.

De fine striber er i dag en stor trend indenfor hårfarvning, fordi de helt naturligt blender ind i din egen farve. På den måde får dit hår et blødt og super stilfuldt look, ja faktisk er striberne så ultrafine, at de ikke ligner striber, men fremstår som en naturlig del at dit hår.

Farve med minimum vedligeholdelse

Som mange andre lyse striber bliver babylights lavet med folie. Forskellen er bare, at de bliver vævet ind i håret med en teknik, der gør udgroningerne langt mindre markante. Er det netop de hyppige udgroninger, der holder dig tilbage fra at bestille tid hos frisøren for at få lavet highlights, er babylights en glimrende løsning.

Du får en lækker og ganske vedligeholdelsesfri opfriskning og fremhævelse af dit naturlige hår, da de super raffinerede striber giver en blød overgang til din egen grundfarve.

Du slipper altså for at se din banksaldo dale med mange hundrede kroner hver måned, da udgroningerne slet ikke skal passes lige så ofte som ved andre farvninger.

Giv dit hår et friskt pust

Hvis du har kastet din kærlighed på babylights, kan du få dem lavet i langt størstedelen af alle frisørsaloner. 

Bor du i Århus eller omegn, kan du med fordel slå vejen forbi Studio No. 10, hvor de bl.a. specialiserer sig i denne farveteknik. Da fremgangsmåden er meget tidskrævende, skal du bare huske at sætte ekstra tid af i kalenderen.

Herved giver du dit hår et utroligt lækkert og stilfuldt look, der holder uge efter uge.

Indlægs forfatter: admin