Er din hud kommet til at se ældre ud på en måde, du ikke er tilfreds med? Kunne du godt tænke dig at gøre noget ved det uden et kirurgisk indgreb? Så bør du overveje behandling med Ultherapy. Med denne form for behandling kan du få et synligt ansigtsløft uden at skulle igennem et kirurgisk indgreb.
Hvad er Ultherapy?
Du kan få et smukt ansigtsløft med Ultherapy og undgå bivirkningerne ved et kirurgisk indgreb. Behandlingen foregår ved hjælp af ultralyd, der kan trænge ind til de dybere lag i huden, hvor der sker en kontrolleret beskadigelse af huden. Huden regenererer herefter sig selv og skaber dermed ny collagen. Dette gør, at huden får et løft, bliver strammet op og kommer til at se yngre ud.
Denne behandling kan bruges i hele ansigtet. Den er f.eks. ideel til at løfte øjenbrynene lidt eller til konturering af kæbelinjen, så den bliver mere markeret. Derudover kan behandlingen også bruges på brystet og resten af overkroppen op til halsen, samt til at stramme halsen op.
Hvordan foregår behandlingen?
Selve behandlingen med Ultherapy kan deles op i tre. Først bliver der taget et billede af det, der skal behandles, så man kan sammenligne udseendet før og efter behandlingen. Derefter optegnes de områder, man gerne vil have løftet og have til at se yngre ud. Til sidst scannes de aftalte områder med ultralyd, der, meget præcist, rammer de hudlag, hvor effekten er størst.
Udover at man undgår kirurgiske indgreb med denne behandling, er der også en anden stor fordel. Der er ikke nogen synlige spor lige efter behandlingen. Dette betyder, at man kan fortsætte sin dag lige efter behandlingen uden at skulle tænke over, om man har spor efter behandlingen, der skal hele, før man kan vise sig offentligt. Herefter vil de egentlige resultater oftest vise sig efter ca. 3 måneder.