Rygere har i en årrække været en udskældt gruppe. Det er selvfølgelig træls for den enkelte ryger, men som samfund er det godt for os alle sammen, at vi ikke udsættes for passiv rygning allevegne. Desuden har det medført, at flere er holdt op med at ryge – og det er jo virkelig godt.
Savner du alligevel at kunne ryge af og til, og vil du helst gøre det uden at genere nogen, og uden at skulle gemme dig, så kan en e-cigaret være en god og delikat løsning for dig. Også ikke-rygere kan have stor glæde af sådan en.
Hvad er en e-cigaret?
En e-cigaret er en damp-cigaret. Det vil sige, at den ikke skal tændes, og at den ikke ryges på samme måde som en traditionel cigaret. Den fungerer sådan, at du har selve “cigaretten”, som er af plastic og både længere og tykkere end en almindelig cigaret. Den skal oplades via et USB-stik.
Du tilføjer e-juice til e-cigaretten, denne juice varmes op til omkring 100 – 200 grader, hvorved der opstår damp. Det er denne damp, du ryger, når du bruger en e-cigaret. E-juicen fås både med og uden nikotin.
E-juice med forskellige smage
Det særlige ved e-juice er også, at det kan fås med mange forskellige smage. Du kan også selv lave din egen blanding, og så er der som sagt mulighed for at vælge nikotin til eller fra. Se for eksempel de mange forskellige varianter, der er hos eVape, som forhandler et stort udvalg af e-juice for enhver smag.
Du kan for eksempel vælge en frugtsmag, en mere tobaksagtig smag eller noget helt andet. De fås både som blide smage og som nogle temmelig kradsbørstige smage. Desuden kan du mikse din egen blanding, så du får en helt unik smagsoplevelse.
Forskel på en almindelig og en e-cigaret
Der er noget, som de to cigaretformer har til fælles, og så er der noget, hvor de adskiller sig markant fra hinanden.
De har blandt andet det til fælles, at de er aflange “rør”, som du ryger på, de afgiver noget røg/damp, når du puster ud, og så kan de være mere eller mindre vanedannende. E-cigaretter fås i forskellige designs.
Hvis du bruger en e-cigaret for at ryge færre almindelige, så får du langt hen ad vejen den samme oplevelse omkring det at ryge. Bortset fra mængden af nikotin og smagen, selvfølgelig.
Der, hvor de adskiller sig, er blandt andet det, at du får inhaleret mindre nikotin og de øvrige skadelige stoffer, der også er i en almindelig cigaret. Så på den måde kan man godt sige, at det er bedre for både dig, dine omgivelser og miljøet, at du ryger e-cigaretter frem for de almindelige cigaretter.
Desuden fås almindelige cigaretter ikke med alle mulige eksotiske smage. Dampen er ikke nær så generende som røgen fra en almindelig cigaret, og den hænger ikke i dit hår og dit tøj på samme måde. Du efterlader heller ikke nogen skodder på jorden, når du ryger e-cigaretter. Det er bestemt også en fordel for os alle sammen.
Er e-cigaretter skadelige?
Der er delte meninger i forhold til, om e-cigaretter er skadelige eller ej. Man har lidt den samme diskussion i forhold til vandpiber. Hvis de er skadelige, så er det i hvert fald mindre, end almindelige cigaretter er. Det skyldes, at du ikke har de samme skadelige stoffer, som der er i traditionelle cigaretter.
Nogle forskere mener dog, at det ikke er sundt at inhalere damp, da lungerne kan lide overlast på grund af fugten og så videre. Andre mener, at det ikke er skadeligt. Det er i hvert fald helt lovligt, hvilket nok indikerer, at det er ok.
Nyd din e-cigaret med god samvittighed.