Her er alt, som du skal vide om de nye elektriske løbehjul

I dag er elektriske løbehjul blevet den helt store trend blandt store såvel som små. Transportmidlet er en af de ting, som man har kunnet forestille sig længe, men som aldrig rigtigt er blevet realiseret før.

Men nu er de her, og bor du i en af Danmarks store byer, så har du med garanti allerede spottet dem rundt omkring på gaderne og stierne. Men hvad er det egentligt lige du skal vide om denne nye tendens?

Elektriske løbehjul og loven

Det første spørgsmål, som skal besvares, er meget simpelt – er det lovligt at køre på et elektrisk løbehjul?

Og her er svaret ja! Det er såmænd helt lovligt at køre på de smarte transportmidler, men til gengæld er der så, ligesom med eksempelvis knallerter, restriktioner på selve udformningen af løbehjulet.

For eksempel, så må løbehjulet ikke kunne køre mere end 20 km/t på egen hånd. Man hører allerede om borgere, som tuner deres løbehjul, så de kan køre hurtigere, men dette er ikke lovligt.

Samtidig må der heller ikke være noget sæde på løbehjulet, ligesom at det også skal være CE-mærket. Rent fysisk, så må det veje 25 kg, være op til 2 m langt og 70 cm bredt.

Til sidst bør det nævnes, at man faktisk kan tænke elektriske løbehjul i samme gader som cykler, for de skal køres på cykelstien. Samtidig har du pligt til at køre med lys hele dagen – både for og bag.

Batteriet i et elektrisk løbehjul

Batteriet i et elektrisk løbehjul er det, som gør, at du rent faktisk kan komme nogle steder hen på en ny måde og ikke bare skal bruge benene som altid.

Men det er ikke os alle, som er vant til transportmidler i hjemmet, som kører på elektricitet. Heldigvis er det meget simplere end man skulle tro, for du sætter, med langt de fleste modeller, bare løbehjulet til en stikkontakt i hjemmet, og så bliver det opladt.

Normalt, så kan sådan en motor i et elektrisk løbehjul klare alt imellem 10 og 35 km på en opladning. Desværre er det ikke lige sådan at sige, præcis hvor meget en fuld opladning vil give hver gang. For alt efter om du kører på meget ujævnt terræn eller om der er en stor belastning på løbehjulet, så vil det jo kræve forskellige mængder af energi.

Heldigvis er løbehjulene nemme at have med overalt, fordi mange af dem kan foldes sammen, og dermed giver det altså mening, at man kan lade dem i nærmest enhver bygning!

Sådan vælges det perfekte løbehjul

Der er flere forskellige faktorer, som bør overvejes, når man som kunde skal ud og have fat i et elektriske løbehjul for første gang.

For eksempel er det altid godt at tænke over underlaget, som løbehjulet skal køre på. Er der masser af ujævn grusvej, så kan det være en fordel at få et løbehjul, som har en mere holdbar dæktype.

Indstillingen af løbehjulet er også vigtig. Den fysiske komfort kan slet ikke undervurderes, og det kræver blandt andet, at løbehjulet har den rigtige højde til dig. Derfor skal det selvfølgelig kunne indstilles til netop din højde ved navlen, hvilket ofte siges at være det perfekte punkt.

Til sidst er belastningen også vigtig. Hvis du skal køre med på et elektrisk løbehjul en hel masse oppakning, eksempelvis en tung arbejdstaske, så kan det være smart at finde et løbehjul, som du ved kan holde til dette. Er det derimod bare til ture i fritiden, så er belastningen nok ikke helt lige så stor.

Indlægs forfatter: admin